De fleste af os tager beslutninger ud fra hvad vores mave fortæller os er det rigtige, men hvornår skal man egentlig lytte til sin mavefornemmelse?

D. 15. Januar 2009 letter US Airways fly nr. 1549 fra New York City’s La Guardia Airport med kurs mod Duglas International Airport i Charlotte, North Carolina.

I radiokommunikationen mellem pilot og flyveleder fremgår det, at flyet letter fra jorden kl 15:25:06.
Kl 15:26:37 siger 1. Pilot og kaptegn Chesley Sullenberger til sin 2. Pilot ”Uh what a view of the Hudson today”, hvortil 2. Piloten svarer ”Yeah”.

Det hele lyder meget fredeligt og radiokommunikationen i mellem de to fortsætter indtil kl 15:27:10, hvor Sullenberger siger ”birds”. Herefter begynder hvad der for de fleste må betegnes som et mareridts senarie. Flyet har ramt en stor flok gæs og begge motorer på flyet går i stå. De to piloter skal nu træffe en beslutning som sikrer, at alle passagerer og besætningsmedlemmer overlever en forestående nødlanding.

En-plan-af-gangen

Da Kaptajn Sullenberger skulle finde den bedste løsning på nødsituationen, brugte han en-plan-af-gangen-metoden. En metode som er intuitiv og lynhurtig. Da flyet bliver ramt af fugleflokken ved Sullenberger instinktivt, hvad han skal gøre: Vende om og lande i La Guardia, hvor de kom fra.

Vi mennesker bruger ofte en-plan-af-gangen-metoden, fordi den sparer os tid og kræfter. På den måde behøver vi ikke at lave en større situationsanalyse – vi stoler på vores mavefornemmelse.

Som det ses af nedenstående radiokommunikation, er der ingen diskussion mellem Sullenberger og 2. Piloten. Der er heller ingen opringninger til chefen for at spørge om, hvad der nu er det rigtige i situationen. Sullenberger ved instinktivt, hvad han bør gøre, men hans plan bliver alligevel flere gange udskiftet med en ny og bedre plan. Det hele på meget få sekunder.

Kommunikation mellem fly og flyveleder

Beslutningen om at vende tilbage til La Guadia Airport bliver bakket op af flyvelederen.

Flyveleder (15:28:05): ”…if we can get it for you do you want to try to land runway one tree?”

Sullenbergers svar bliver (15:28:10): ”We´re unable. We may end up in the Hudson.”

Allerede på dette tidspunkt virker det til at Sullenberger har en fornemmelse af, at de kommer til at ende i Hudson floden.
Sullenbergers hjerne har altså på meget få sekunder analyseret situationen og er kommet frem til at Hudson floden bliver den bedste mulighed for en succesfuld (nød)landing.

Flyvelederen i kontroltårnet forstår tilsyneladende ikke Sullenbergers plan og kommer derfor med mere info omkring landingen.

Flyveleder (15:28:31): ”…Its gonna be left trafffic for runway three one”

Sullenberger (15:28:35): ”Unable”

Kort og præcist afviser Sullenberger, at det er muligt at lande i det hele taget, hvortil flyvelederen spørger (15:28:36): ”Oki, what do you need to land?”
Dette bliver aldrig besvaret…

Flyvelederen giver ikke op og forsøger nu med at fortælle hvilke landingsbaner, der er ledige. Sullenberger afviser, at de kan nå nogle af dem, men kigger ud af vinduet og ser en anden lufthavn – New Jersey, Teterboro Airport. Der opstår altså en ny intuitiv plan for Sullenberger, som nu forsøger at lande i Teterboro Airport.

Flyvelederen finder en landingsbane til formålet (15:29:21): ”You can land runway one at Teaterboro”

Sullenberger (15:29:25): ”we can´t do it.”

Flyveleder (15:29:27): ”Kay which runway would you like at Teaterboro?”

Sullenberger (15:29:28): ”We´re gonna be in the Hudson”

Flyveleder (15:29:33): ”I´m sorry say again…?”

Det bliver den sidste radiokontakt mellem fly og kontroltårn.

Når mavefornemmelsen er den rigtige

Trods en meget kompliceret problemstilling som ovenstående er hjernen i stand til lynhurtigt at udregne fordele og ulemper og her ud fra tage en beslutning. Det er det vi kalder intuition eller mavefornemmelse.

I virkeligheden er dette fænomen ganske enkelt hjernen, der genkender mønstre fra tidligere erfaringer. Disse erfaringer danner således grundlag for den hurtige, intuitive beslutning.
Problemet for os mennesker bliver at sortere i hvornår vi skal stole på vores mavefornemmelse og hvornår vi bør udfordre den.

Hvis vi skal kunne stole på vores intuition og mavefornemmelse kræver det altså at vi har den rette erfaring.

Sullenberger var en meget erfaren pilot. Derudover var han medlem af den amerikanske havarikommission og ydermere var han instruktør for svæveflycertifikat aspiranter. Med andre ord, hvis jeg skulle sidde i et fly, der mistede motorkraft, så ville jeg værdsætte at min pilot havde samme erfaringsgrundlag at tage intuitive beslutningen ud fra. Men hvor tit ligger vores erfaringer i fuldstændig forlængelse af en eventuel beslutningsproces?

Når mavefornemmelsen tager fejl

Det er som udgangspunkt ikke noget problem at tage beslutninger intuitivt, når bare vores erfaringer ligger i forlængelse af problemstillingen. Problemet opstår heller ikke, hvis vores erfaringer er meget langt fra en given problemstilling. Hvis det er tilfældet at vores erfaringer er langt fra problemstillingen, er vi som regel opmærksomme og vi søger hjælp hos andre med en større erfaring end os selv. På den måde undgår vi intuitive fejl.

Problemet opstår først, hvis vores erfaringer er tæt på, men ikke tæt nok på problemstillingen. I dette tilfælde er der stor fare for at vi løber med en intuitiv mavefornemmelse, som senere viser sig at være forkert.

Derfor kan det godt betale sig at tænke sig om en ekstra gang, når man står over for en beslutning, som man egentlig ikke har erfaringsgrundlag for at løse.

Når du tænker ”det kan jeg godt ligeee…”, så skal du måske overveje, om der er ander i dit netværk, som er bedre til at løse netop denne udfordring.

“Jeg kan da godt selv lige lave en hjemmeside”

“Jeg kan da godt selv sætte mig ind i hvilke aktier jeg bør investere i”

“Jeg kan godt selv finde ud af hvilket obligationslån, der er det bedste for mig”

“Jeg kan da godt selv lave årsregnskabet” og hvad vi ellers kan finde på at bilde os selv ind vi godt selv kan gøre.

Sandheden er, at hvis du indrømmer at du begår intuitive fejl, så vil du komme til at tage nogle bedre beslutninger i fremtiden. Både for dig selv og din virksomhed.

Tak fordi du læste med!

Video med optagelser af radiokommunikationen mellem fly og flyveleder.

Link til radio transskript (skriftform)
http://www.exosphere3d.com/pubwww/pdf/flight_1549/ntsb_docket/420526.pdf

En af de mest opløftende ting vi ved om hjernen er, at den er i konstant forandring. Tænk en gang, at din hjerne ikke er den samme i dag som i morgen. Det betyder samtidig, at du har rig mulighed for at påvirke, hvordan din hjerne virker.

Er det relevant for dig at kunne koncentrere dig længere tid af gangen? Og er det relevant for dig, at din hukommelse fungerer optimalt?

Hvis du kan sige JA! til ovenstående, hvorfor træner du så ikke din hjerne på samme måde som du sikkert dyrker motion. Træning af hovedet kan endda foregå mens du sidder i sofaen og spiser 75% mørk choklade…

Virksomheder har et sundhedsfokus, som drejer sig om, at få medarbejdere til at dyrke noget motion, fordi man så kan nedsætte stress og sygefravær. Den bedre fysiske form giver mindre stress, færre sygedage og mere overskud for medarbejdere, det er der absolut ingen tvivl om! Men hvorfor tænker ingen på at træne hjernen til højere effektivitet, mindre stress, mere nærvær og større overblik i stressede situationer?

Hvis du kunne træne din hjerne til at blive bedre til at holde fokus, være bedre til at huske information i hovedet, mens du arbejder med den, ville du så gøre det?

Træn din hjerne

Måden hjernen lærer på, er ved at forandre sig. Når du udsætter din hjerne for noget nyt, forholder den sig til det ved at åbne op for nogle netværk, som ikke tidligere har været aktive. Måske skabes der ligefrem nogle nye netværk, hvis du øver dig længe nok.

Med nogle simple, men krævende opgaver, kan du ændre din hjerne i den retning du selv ønsker. Hvis du gerne vil træne din koncentrationsevne, kan du f.eks. gå på biblioteket og låne “Find Holger” eller “Flunkerne”. Se hvor længe du kan holde din koncentration på den samme opgave uden at dine tanker driver.

Du kan også prøve kræfter med nedenstående billede. Opgaven træner din opmærksomhed og er enkel – find det objekt, der kun er én af.

Din korttidshukommelse kan du træne ved at skrive nogle rækker med tilfældige tal. Start med 5 tal og øg antallet af tal du skal huske. Læs din tal linie op én gang og skriv den efterfølgende ned uden at kigge på talrækken. Det er normalt at kunne huske 5-7 enheder, men du kan trænes til at have helt op til 12-15 enheder i korttidshukommelsen.

Ex:
4 2 4 5 3
7 4 5 2 6 9
0 3 2 6 3 6 3
3 7 5 2 0 9 1 6
osv.

Gør noget nyt!

Du har sikkert hørt det før, men det bedste du kan gøre for din hjerne er, at udsætte den for noget nyt.

For 14 dage siden sagde jeg til mig selv, at jeg ville lære at løse en Rubik’s Cube. Jeg havde aldrig prøvet det før og min hjerne kom i den grad på en opgave…

Opgaven med Rubik’s Cuben er god fordi den kræver koncentration i indlæringsfasen, både kort- og langtidshukommelse i forhold til at lære og kunne huske løsningen på Rubik’s Cube.

Min første fulde løsning tog 10 min og min rekord er nu 2 min og 19 sek, som du kan se i videoen.

Hvis du nåede helt her ned, så må du have en rigtig fornøjelig dag!

Tak fordi du læste med

I et forsøg på at sælge mere kan du indføre et tåbeligt tilbud, som ingen vil købe, men som vil få dit hovedprodukt til at se bedre ud.

Eksemplet her er fra professor Dan Arielys forskning og du kan læse flere eksempler i Arielys bog “Predictably Irrational”.

En dag sidder Dan og surfer på nettet. Han falder tilfældigt over nedenstående tilbud omkring abonnement på avisen The Economist.

Overvej hvilket af ovenstående tilbud du synes ser bedst ud?

1) Du kan få onlineadgang for 59$
2) Adgang til en printet version for 125$
3) eller online + print version for 125$

Selvfølgelig virker det sidste tilbud online + print som det bedste tilbud. Og netop derfor et The Economist tilbuddet genialt.

Som mennesker sammenligner vi ikke priser i absolutte værdier. Derimod sammenligner vi tilbud relativt med hinanden og herudfra giver vi dem en værdi. Vores fokus ligger altså på den relative fordel produkt A giver over for produkt B.

Det er som udgangspunkt svært at vide om tilbuddet på 59 $ for onilneadgang til en avis er et godt eller dårligt tilbud. Til gengæld kan du med sikkerhed sige at online + print tilbuddet er væsentlig bedre end kun print tilbuddet. Du får jo onlineadgang gratis med i prisen!!

Professor Dan Ariely testede dette tilbud på 100 af sine studerende og resultaterne er slående.

Ud af 100 studerende valgte:

16 – onlineadgang
0 – print versionen
84 – print + online adgang

(Samlet omsætning 11.444$)

Da Professor Ariely fjernede det tilbud ingen alligevel valgte (print versionen), skete der noget interessant med de studerendes valg.

De 100 studerende valgte nu:

68 – onlineadgang
32 – print + online adgang

(Samlet omsætning 8.012$)

Ovenstående tilbudsform gav altså en meromsætning på 3.432$, kun fordi de studerende havde mulighed for at vælge et tilbud, som ingen alligevel ville have. Om de 3.432$ ville give The Echonomist overskud eller ej kan vi ikke svare på, men vi kan bruge dette eksperiment til at fortælle noget om vores irationelle måde at vurdere tilbud på.

Hvordan du kan bruge det til din fordel

Som vi lige har set vælger vi ofte produkter uden at have den store viden om hvorvidt tilbuddet er godt eller dårligt. Hvis vi f.eks. skal købe en ny cykel, er det svært for os at vide om cyklen til 10.000 kr er meget bedre end den til 5.000 kr og kan det betale sig at købe topmodellen til 15.000 kr frem for mellem modellen til 10.000 kr?

Hvis vi får sådan et tilbud vil de fleste vælge den midterste model, fordi de ikke vil betale for topmodellen, men de vil alligevel heller ikke have den billigste.

I min tid som butiksassistent i en hobbybutik solgte vi store fjernstyrerede benzindrevet R/C biler. De kunne fås i forskellige modeller og vi havde altid topmodellen stående fremme. Der var stort set ingen der købte denne model, men topmodellen blev reference for de andre modeller. Rigtig ofte solgte vi den næstdyreste model, som vi ofte kunne tjene mere på end topmodellen.

Du kan altså via din prissætning få folk til at lægge flere penge i din forretning, hvis du gør det rigtigt.

Tak fordi du læste med!

Undgå at blive snydt af en høj anker-pris

Når du bliver udsat for et tilbud vil du som regl have en idé om hvorvidt det er godt eller dårligt. Vi ved også, at det at købe kan opleves som en smerte for hjernen, hvis prisen er for høj.

Men hvordan vurderer vi i virkeligheden priser? Svaret er Anker-effekten.

Vi har en nogenlunde idé om hvad et produkt skal koste og hvis vi oplever tilbud, som bevæger sig for langt for vores anker, vil vi afvise det. Nogle ankre er fluktuerende mens andre er mere stationære.

Benzinpriser er et eksempel på et fluktuerende anker. Hvis vi ser en diselpris på 8 kr/l tænker vi muligvis, at det er et godt tilbud, mens en pris på 10 kr/l i øjeblikket ikke ville være en god handel. Som nævnt er dette anker fluktuerende og kan erstattes af et nyt.

En overgang var benzinpriserne oppe på 13-14 kr/l, hvilket er langt over hvad vi i dag ville betale. Fordi vi kan tilpasse vores anker blev 13-14 kr/l det nye normale og så vurderede vi gode eller dårlige tilbud herudfra. Pt. er prisen igen omkring 10,5 kr/l for benzin og vi har derfor nedjusteret vores anker.

Over- og undervurderinger grundet anker-effekten

Anke-effekten betyder også, at vi (uden vi ved det) kan komme til at over/under-vurdere et givent tilbud eller spørgsmål.

Prøv at besvare følgende 4 spørgsmål. (Gæt så godt du kan)

– Er Danmarks areal større eller mindre end 100.000 km²?
– Hvor stort er Danmarks areal?

– Blev Victor Borge mere eller mindre end 50 år gammel?
– Hvor gammel blev Victor Borge?

Når vi skal vurdere sådanne spørgsmål tager vi udgangspunkt i det vi umidelbart ved om et emne, hvis ikke vi på forhånd kender svaret.

I spørgsmålet om Danmarks areal kan du måske svare på om det er større eller mindre end 100.000 km², men du har nok ikke noget bud på, hvor stort det virkeligt er. Derfor tager du udgangspunkt i de 100.000 km² og op eller nedjustere dit gæt herfra. Når du ikke tør bevæge dig længere væk fra det oprindelige anker har du dit gæt. I tilfældet med Danmark areal er svaret 43.094 km² (i følge Google). Hvis du har forsøgt at besvare spørgsmålet har du sandsynligvis gættet for højt.

Det samme gør sig gældende med Victor Borges alder. I dette tilfælde er ankeret lavere end den egentlige alder og dit svar vil sandsynligvis være for lavt.

Du indretter altså dine gæt ud fra den sparsomme information du har tilrådighed. I ovenstående tilfælde var den tilgængelige information langt fra virkeligheden og derfor kom du på glatis uden du var bevidst om det.

De samme mekanismer gør sig gældende, ved køb af hus. Ankeret her er selvfølgelig udbudsprisen. Det er ud fra denne pris at forhandlingerne starter. Hvis den er sat højt kan der være fare for, at du ikke har mulighed for at bevæge dig langt nok væk fra det oprindelige anker. Derfor kan du komme til at betale for meget for ejendommen, hvis din forhandling stopper før den burde.

Derfor bør du afvise at indgå i forhandlinger, hvor du mener at startprisen er for høj (til modpartens fordel). Der vil nemlig være alt for stor sandsynlighed for, at forhandlingsresultatet vil ende til modpartens fordel.

Forøvrigt blev Victor Borge 91 år.

Tak fordi du læste med!

Smerten ved at bruge penge

Det at handle kan forårsage oplevelsen af smerte – i hvert fald er det det hjernen signalere, om produkter til overpris.

I 2006 lavede forskere fra Standford og Carnegie Mellon Universiteterne et studie, hvor forsøgspersoner blev udstyret med nogle penge og efterfølgende lagt i en hjernescanner. Forsøgspersonerne blev forevist forskellige produkter, enten til en god- eller overpris. Herefter skulle forsøgspersonerne vælge om de ville købe det foreviste produkt eller beholde pengene.

Forskerne sammenlignede efterfølgende forsøgspersonernes selvraporterede købeintentioner og hjernescanningsdata.

Det viste sig at scanningsresultaterne kunne forudse forsøgspersonernes køb næsten lige så godt, som hvis man havde spurgt dem selv. Ved blot at kigge på resultaterne for hjernescanningerne kunne man altså se om forsøgspersonen ville købe eller ej. Dette kunne forudsiges, hvis der ikke blev signaleret smerte fra forsøgspersonernes hjerne.

Forskerne fandt samtidig ud af, at det ikke kun er beløbets størrelse, der aktivere smerte centre i hjernen, men mere den kontekst, som beløbet findes i. Vi kan altså stadigvæk finde på at betale flere tusinde kr for udstyr til vores bil, mens en 10’er til en legetøjsautomat kan forårsage aktivering af smertecentre.

3 ting du kan gøre for at nedsætte smerten for dine kunder

1) Sammensæt dine produkter i en pakke, så det bliver sværre at overskue hvad prisen er for enkeltdelene.

2) Prisen skal være fair… Det siger selvfølgelig sig selv, men der kan være foreskel på hvad kunder vil betale for en øl på et 5-stjernet hotel og den samme øl på en lille café. Du kan som udgangspunkt godt have en højere pris for samme produkt i forhold til dine konkurenter, men sørg for at beskriv, hvorfor prisen er højere. Har du husket at gøre opmærksom på at der er fri fragt? Eller at der er 2 års ekstra garenti?

3) Få folk til at betale med creditkort!
Det ser ud som om, at et creditkort kan tage noget af den oplevede smerte, som kunder oplever, hvis de køber med fysiske penge. Det at skulle have “rigtige” penge op af lommen, får os til at evaluere om hvorvidt vi i virkeligheden har brug for produktet.

Tak fordi du læste med!

Link til artikel – Her kan du læse artiklen fra ovenstående hjernescanningsforsøg

Et af System 1’s karakteristika er, at det skaber sammenhængende historier udfra hvad det ved. Mængden af information og dens kvalitet er ikke så vigtig, så længe historien hænger sammen.

Dette fænomen fører ofte til forhastede beslutninger, foretaget på et spinkelt grundlag. Antag at du skal vurderer følgende fodboldspiller “Er Henrik Henriksen en god fodboldspiller? Han holder godt på bolden og er stærk mand mod mand”. Dit umiddelbare bud vil være ja ud fra hvad du ved, men hvad hvis de næste karaktertræk var “han går i byen hver weekend og kører forøvrigt spritkørsel”?

Da du skulle vurdere om Henrik Henriksen var en god fodboldspiller stoppede du ikke op for at spørge dig selv “hvad har jeg brug for at vide, før jeg kan udtale mig om dette spørgsmål?”.

Alt for ofte drager vi en konklusion ud fra mangelfuld information eller også godtager vi et statement uden at efterprøve det.

I din hverdag kan du prøve bevidst at lægge mærke til, hvor mange gange du tager en beslutning eller accepterer et udsagn, som kun indeholder meget lidt information. Du vil blive overrasket over, hvor ofte mangelfuld information er med til at skabe din opfattelse af sandheden.

Spørg dig selv om du har nok viden til at bevare et givent spørgsmål, men også om vedkommende der udtaler sig om et emne i virkeligheden har viden nok til at kunne udtale sig om det.

Tak fordi du læste med!

Alt for ofte accepterer du udsagn, uden at efterprøve dem og du drager dermed forhastede konklusioner. Dette er en helt indgroet mekanisme, som har rod i System 1’s hurtighed.

Det er effektivt at drage forhastede konklusioner, så længe der er stor sandsynlighed for, at de er korrekte og at vi samtidig kan leve med konsekvenserne, såfremt at konklusionerne skulle vise sig at være forkerte. Det spare både tid og kræfter.

Den eneste måde at undgå intuitive fejl på, er ved at aktivere System 2, som vil være i stand til at stoppe en intuitiv tanke og efterprøve den. Lidt som eksemplet med bordtennisbat og bold i et tidligere indlæg.

Se nedenstående billede. Det du ser er to rækker, den ene med bogstaverne A-B-C, mens den anden indeholder tallene 12-13-14. Det er imidlertid sådan, at det midterste B og 13-tallet er fuldstændig ens, men den kontekst de fremtræder i giver dig et indtryk af deres betydning.

Uden din bevidsthed traf din hjerne altså et valg om betydningen af det midterste tegn og der var ikke plads til andre valg end de to du kom frem til. Det blev aldrig bevidst for dig, at der kunne være andre muligheder end dem du bevidst blev præsenteret for.

Halo-effekten

Det samme gør sig gældende, når man taler om halo-effekten, som en betegnelse for almindelige fejl du begår, når du skal danne dig et indtryk af nye mennesker eller situationer. Halo-effekten afspejler hvordan System 1 danner et enklere og mere sammenhængende billede af verden end virkeligheden er.

Din forestilling om f.eks. en person skabes ofte af dine første indtryk. Efterfølgende indtryk vil således blive behandlet udfra din allerede eksisterende “viden” om personen.

Et eksperiment udført af Solomon Asch beskrev to personer og forsøgspersonernes opgave var efterfølgende at kommenterer de fiktive personers personlighed. Hvad synes du f.eks. om Kim og Anders?

Kim: intelligent – flittig – impulsiv – kritisk – stædig – misundelig

Anders: misundelig – stædig – kritisk – impulsiv – flittig – intelligent

De fleste vurderer Kim mere positiv end Anders, fordi betydningen af de første ord smitter af på fortolkningen af de efterfølgende. Når Kim først og fremmest er intelligent kan han umuligt være særlig misundelig. Modsat er Anders sikkert ikke særlig intelligent, når han først og fremmest er misundelig.

Og hvilken betydning har dette så i praksis? Jo, at du ofte bliver præsenteret for observationer i en helt tilfældig rækkefølge, men at rækkefølgen har stor betydning for, hvordan efterfølgende observationer fortolkes. Nogle gange kan det være så grelt at information sidst i strømmen helt udelades.

Tak fordi du læste med!

At tænke hurtigt

Groft sagt tænker din hjerne med to systemer. System 1 som er hurtig, instenktiv og emotionel. Tankerne der starter her kræver ingen anstrengelse eller fornemmelse for selvkontrol for at opstå.

System 1 arbejder med ustyrlig hastighed og i parallelle forløb. Det er altså ikke enkelte tanker, der opstår og som skaber en ny tanke, men nærmere mange tanker på en gang.

Se f.eks. på nedenstående billede.

Inden for millisekunder afkoder du følelsen af et surt ansigt. Du havde ingen intention om at analysere hendes humør, det skete bare for dig og krævede ingen bevidst tankevirksomhed.

At tænke langsomt

System 2 er langsom, overvejende og logisk. Det kræver opmærksomhed for at køre og er ofte anstrengende, hvis det kører i længere tid af gangen.

Hvis du får en krævende matematisk opgave, så som 24×45, vil svaret (sandsynligvis) ikke komme til dig, som hvis det havde været 2+2. Du vil sikkert vide hvordan du skal løse opgaven, men det vil kræve din fulde opmærksomhed. Du fik sikkert en idé om spændviden af svarmuligheder og du fandt sikkert frem til at svaret måtte være større end 100, men mindre end 5.000. Derudover besluttede du dig aktivt for, om du ville give dig i kast med løse opgaven eller bare droppe det.

Hele tanken om ovenstående regnestykke skete bevidst for dig og er et eksempel på hvordan System 2 arbejder. Ovenstående beregning vil som sagt være krævende og involverer også en kropslig reaktion. Hvis du giver dig i kast med beregningen vil dine pupiller blev større, dit blodtryk stige en lille smule og dine muskler blev en anelse mere anspændte.

Det dovne og den langsomme tankegang

Udover at være anstrengende og opmærksomhedskrævende er dit System 2 ofte dovent. Det arbejder ud fra reglen om mindst muligt anstrengelse og derfor stoler System 2 ofte på System 1’s intuitive forslag. Prøv f.eks. at se nedenstående eksempel.

Bordtennisbat og bold koster 1,10 €
Battet koster 1 € mere end bolden
Hvad koster bolden?

Hvis ikke du er opmærksom og stopper din første intuitive tanke, så vil du blive snydt. Dit umiddelbare svar var sikkert 0,10 €, et svar som er oplagt, men forkert. Hvis dit System 2 var dovent og blot stolede på System 1’s forslag, vil du altså blive snydt.

Ovenstående Bat-og-bold-spørgsmål blev stillet til studerende på Harvard-, MIT- og Princeton Universitet. Mere end 50% af de studerende accepterede deres første og umiddelbare indskydelse. De burde have overvejet, hvorfor nogle stillede et så åbenlyst spørgsmål, men det gjorde de ikke. Det gør du sandsynligvis heller ikke, trods at det ikke ville kræve mange kræfter at efterprøve dit intuitive svar.

Tak fordi du læste med!