Et af System 1’s karakteristika er, at det skaber sammenhængende historier udfra hvad det ved. Mængden af information og dens kvalitet er ikke så vigtig, så længe historien hænger sammen.

Dette fænomen fører ofte til forhastede beslutninger, foretaget på et spinkelt grundlag. Antag at du skal vurderer følgende fodboldspiller “Er Henrik Henriksen en god fodboldspiller? Han holder godt på bolden og er stærk mand mod mand”. Dit umiddelbare bud vil være ja ud fra hvad du ved, men hvad hvis de næste karaktertræk var “han går i byen hver weekend og kører forøvrigt spritkørsel”?

Da du skulle vurdere om Henrik Henriksen var en god fodboldspiller stoppede du ikke op for at spørge dig selv “hvad har jeg brug for at vide, før jeg kan udtale mig om dette spørgsmål?”.

Alt for ofte drager vi en konklusion ud fra mangelfuld information eller også godtager vi et statement uden at efterprøve det.

I din hverdag kan du prøve bevidst at lægge mærke til, hvor mange gange du tager en beslutning eller accepterer et udsagn, som kun indeholder meget lidt information. Du vil blive overrasket over, hvor ofte mangelfuld information er med til at skabe din opfattelse af sandheden.

Spørg dig selv om du har nok viden til at bevare et givent spørgsmål, men også om vedkommende der udtaler sig om et emne i virkeligheden har viden nok til at kunne udtale sig om det.

Tak fordi du læste med!

Alt for ofte accepterer du udsagn, uden at efterprøve dem og du drager dermed forhastede konklusioner. Dette er en helt indgroet mekanisme, som har rod i System 1’s hurtighed.

Det er effektivt at drage forhastede konklusioner, så længe der er stor sandsynlighed for, at de er korrekte og at vi samtidig kan leve med konsekvenserne, såfremt at konklusionerne skulle vise sig at være forkerte. Det spare både tid og kræfter.

Den eneste måde at undgå intuitive fejl på, er ved at aktivere System 2, som vil være i stand til at stoppe en intuitiv tanke og efterprøve den. Lidt som eksemplet med bordtennisbat og bold i et tidligere indlæg.

Se nedenstående billede. Det du ser er to rækker, den ene med bogstaverne A-B-C, mens den anden indeholder tallene 12-13-14. Det er imidlertid sådan, at det midterste B og 13-tallet er fuldstændig ens, men den kontekst de fremtræder i giver dig et indtryk af deres betydning.

Uden din bevidsthed traf din hjerne altså et valg om betydningen af det midterste tegn og der var ikke plads til andre valg end de to du kom frem til. Det blev aldrig bevidst for dig, at der kunne være andre muligheder end dem du bevidst blev præsenteret for.

Halo-effekten

Det samme gør sig gældende, når man taler om halo-effekten, som en betegnelse for almindelige fejl du begår, når du skal danne dig et indtryk af nye mennesker eller situationer. Halo-effekten afspejler hvordan System 1 danner et enklere og mere sammenhængende billede af verden end virkeligheden er.

Din forestilling om f.eks. en person skabes ofte af dine første indtryk. Efterfølgende indtryk vil således blive behandlet udfra din allerede eksisterende “viden” om personen.

Et eksperiment udført af Solomon Asch beskrev to personer og forsøgspersonernes opgave var efterfølgende at kommenterer de fiktive personers personlighed. Hvad synes du f.eks. om Kim og Anders?

Kim: intelligent – flittig – impulsiv – kritisk – stædig – misundelig

Anders: misundelig – stædig – kritisk – impulsiv – flittig – intelligent

De fleste vurderer Kim mere positiv end Anders, fordi betydningen af de første ord smitter af på fortolkningen af de efterfølgende. Når Kim først og fremmest er intelligent kan han umuligt være særlig misundelig. Modsat er Anders sikkert ikke særlig intelligent, når han først og fremmest er misundelig.

Og hvilken betydning har dette så i praksis? Jo, at du ofte bliver præsenteret for observationer i en helt tilfældig rækkefølge, men at rækkefølgen har stor betydning for, hvordan efterfølgende observationer fortolkes. Nogle gange kan det være så grelt at information sidst i strømmen helt udelades.

Tak fordi du læste med!

At tænke hurtigt

Groft sagt tænker din hjerne med to systemer. System 1 som er hurtig, instenktiv og emotionel. Tankerne der starter her kræver ingen anstrengelse eller fornemmelse for selvkontrol for at opstå.

System 1 arbejder med ustyrlig hastighed og i parallelle forløb. Det er altså ikke enkelte tanker, der opstår og som skaber en ny tanke, men nærmere mange tanker på en gang.

Se f.eks. på nedenstående billede.

Inden for millisekunder afkoder du følelsen af et surt ansigt. Du havde ingen intention om at analysere hendes humør, det skete bare for dig og krævede ingen bevidst tankevirksomhed.

At tænke langsomt

System 2 er langsom, overvejende og logisk. Det kræver opmærksomhed for at køre og er ofte anstrengende, hvis det kører i længere tid af gangen.

Hvis du får en krævende matematisk opgave, så som 24×45, vil svaret (sandsynligvis) ikke komme til dig, som hvis det havde været 2+2. Du vil sikkert vide hvordan du skal løse opgaven, men det vil kræve din fulde opmærksomhed. Du fik sikkert en idé om spændviden af svarmuligheder og du fandt sikkert frem til at svaret måtte være større end 100, men mindre end 5.000. Derudover besluttede du dig aktivt for, om du ville give dig i kast med løse opgaven eller bare droppe det.

Hele tanken om ovenstående regnestykke skete bevidst for dig og er et eksempel på hvordan System 2 arbejder. Ovenstående beregning vil som sagt være krævende og involverer også en kropslig reaktion. Hvis du giver dig i kast med beregningen vil dine pupiller blev større, dit blodtryk stige en lille smule og dine muskler blev en anelse mere anspændte.

Det dovne og den langsomme tankegang

Udover at være anstrengende og opmærksomhedskrævende er dit System 2 ofte dovent. Det arbejder ud fra reglen om mindst muligt anstrengelse og derfor stoler System 2 ofte på System 1’s intuitive forslag. Prøv f.eks. at se nedenstående eksempel.

Bordtennisbat og bold koster 1,10 €
Battet koster 1 € mere end bolden
Hvad koster bolden?

Hvis ikke du er opmærksom og stopper din første intuitive tanke, så vil du blive snydt. Dit umiddelbare svar var sikkert 0,10 €, et svar som er oplagt, men forkert. Hvis dit System 2 var dovent og blot stolede på System 1’s forslag, vil du altså blive snydt.

Ovenstående Bat-og-bold-spørgsmål blev stillet til studerende på Harvard-, MIT- og Princeton Universitet. Mere end 50% af de studerende accepterede deres første og umiddelbare indskydelse. De burde have overvejet, hvorfor nogle stillede et så åbenlyst spørgsmål, men det gjorde de ikke. Det gør du sandsynligvis heller ikke, trods at det ikke ville kræve mange kræfter at efterprøve dit intuitive svar.

Tak fordi du læste med!