Men hvad er det egentlig en hjerne er god til og hvornår bliver vi indhentet af computere og robotter?

Vores hjerner ændre sig gennem hele livet. Hver gang vi lærer noget nyt sker det på baggrund af at nogle hjerneceller, som ikke tidligere har talt sammen, nu begynder at kommunikerer. Inden for hjerneforskningen kalader man hjernens evne til at ændre sig for neuroplasticitet.

Din hjerne er som udgangspunkt designet til at udfører bevægelser. Vi burde kalde os “human doings” i stedet for “human beings”, fordi alt hvad nervesystemet arbejder med i virkeligheden handler om bevægelse i større eller mindre grad.

– Når vi spiser mad vil mavesækken udvide sig og signalstoffer vil fortælle hjernen, at den skal starte fordøjelsesprocessen.
– Når du hører en lyd skal du vurdere om den er værd at reagere på.
– Hvis du taler med en anden person er det oftest høfligt at besvare eventuelle spørgsmål for at holde samtalen igang.

Derudover finder man kun nervesystemer i “ting”, der kræver bevægelse. En god illustration af dette fænomen er søpungen. Denne lille skabning starter sit liv som en larve, med et fint lille nervesystem, der gør den i stand til at bevæge sig rundt i vandet. Med tiden finder den ud af, at den gerne vil være en plante, hvorefter den sætter sig fast på havbunden. Når den sidder her æder den sit eget nervesystem, fordi der ikke længere er brug for den slags, når der ikke længere skal foregå bevægelse.

Din hjerne er altså først og fremmest god til at skabe og afkode bevægelser i alle mulige former.

Det er endda meget komplicerede bevægelser vi er i stand til at udfører. For eksempel er det at spille fodbold med 21 andre spillere på banen en kæmpe bevægelsesmæssig udfordring.

Hvis du står over for en modstander i fodbold vil din hjerne skulle koncentrere sig om uendeligt mange ting på en gang. F.eks. at holde din ballance. Forudse hvilke bevægelser din modstander vil lave, hvis du vil drible højre om ham. Du skal samtidig have styr på hvor bolden er og hvordan du præcis skal ramme den for, at den kommer med forbi din modstander. Hele denne situationsanalyse skal hjernen foretage inden for meget få sekunder og gerne mindre end 1 sekund.

Det her er computere bedre til end du er

Der hvor computere og robotter er den menneskelige hjerne overlegen er ved meget komplicerede udregninger på tid. En computer kan udregne et næsten uendeligt svært regnestykke inden for et splitsekundt.

En computer er også bedre end den menneskelige hjerne til f.eks. skak. For hvert træk du laver i skak vil der være et hvis antal modtræk. Disse modtræk kan en computer finde og udfører langt hurtigere og med langt færre fejl end den menneskelige hjerne kan.

Computere og robotter er yrdermere gode til at udfører gentagende præcise bevægelser. En robot kan programeres til at udføre præcis den sammen bevægelse igen og igen. Til gengæld kan den ikke andet og den vil ikke lære af sine fejl, før der kommer en menneskelig hjerne og fortæller den hvad den skal gøre andreledes.

De to nedenstående videoer viser forskellen på en robot og en menneskelig hjerne.

Robotter vil (som det er nu) ikke være i stand til at udfører speedstackingopgaven i samme hastighed, som mennesket, fordi den menneskelige hjerne hele tiden kan tilpasse sig omgivelserne.

Hvis en kop står lidt skvæt kan de næste kopper justeres, så tårnet igen holder. Dette vil en robot ikke kunne udføre i samme hastighed.

Menneskets overlegenhed ligger altså i vores evne til at tilpasse os vores omgivelser, som hele tiden er skiftende.

Udnyt derfor at du er robotter og computere langt overlegen, når det handler om bevægelse og udnyt så computere og robotter til ensformigt arbejde og opgaver der kræver stor regnekræft.

Tak fordi du læste med!