Vælg en side

Et af System 1’s karakteristika er, at det skaber sammenhængende historier udfra hvad det ved. Mængden af information og dens kvalitet er ikke så vigtig, så længe historien hænger sammen.

Dette fænomen fører ofte til forhastede beslutninger, foretaget på et spinkelt grundlag. Antag at du skal vurderer følgende fodboldspiller “Er Henrik Henriksen en god fodboldspiller? Han holder godt på bolden og er stærk mand mod mand”. Dit umiddelbare bud vil være ja ud fra hvad du ved, men hvad hvis de næste karaktertræk var “han går i byen hver weekend og kører forøvrigt spritkørsel”?

Da du skulle vurdere om Henrik Henriksen var en god fodboldspiller stoppede du ikke op for at spørge dig selv “hvad har jeg brug for at vide, før jeg kan udtale mig om dette spørgsmål?”.

Alt for ofte drager vi en konklusion ud fra mangelfuld information eller også godtager vi et statement uden at efterprøve det.

I din hverdag kan du prøve bevidst at lægge mærke til, hvor mange gange du tager en beslutning eller accepterer et udsagn, som kun indeholder meget lidt information. Du vil blive overrasket over, hvor ofte mangelfuld information er med til at skabe din opfattelse af sandheden.

Spørg dig selv om du har nok viden til at bevare et givent spørgsmål, men også om vedkommende der udtaler sig om et emne i virkeligheden har viden nok til at kunne udtale sig om det.

 

Tak fordi du læste med!

Pin It on Pinterest

Share This