Alt for ofte accepterer du udsagn, uden at efterprøve dem og du drager dermed forhastede konklusioner. Dette er en helt indgroet mekanisme, som har rod i System 1’s hurtighed.
Det er effektivt at drage forhastede konklusioner, så længe der er stor sandsynlighed for, at de er korrekte og at vi samtidig kan leve med konsekvenserne, såfremt at konklusionerne skulle vise sig at være forkerte. Det spare både tid og kræfter.
Den eneste måde at undgå intuitive fejl på, er ved at aktivere System 2, som vil være i stand til at stoppe en intuitiv tanke og efterprøve den. Lidt som eksemplet med bordtennisbat og bold i et tidligere indlæg.
Se nedenstående billede. Det du ser er to rækker, den ene med bogstaverne A-B-C, mens den anden indeholder tallene 12-13-14. Det er imidlertid sådan, at det midterste B og 13-tallet er fuldstændig ens, men den kontekst de fremtræder i giver dig et indtryk af deres betydning.
Uden din bevidsthed traf din hjerne altså et valg om betydningen af det midterste tegn og der var ikke plads til andre valg end de to du kom frem til. Det blev aldrig bevidst for dig, at der kunne være andre muligheder end dem du bevidst blev præsenteret for.
Halo-effekten
Det samme gør sig gældende, når man taler om halo-effekten, som en betegnelse for almindelige fejl du begår, når du skal danne dig et indtryk af nye mennesker eller situationer. Halo-effekten afspejler hvordan System 1 danner et enklere og mere sammenhængende billede af verden end virkeligheden er.
Din forestilling om f.eks. en person skabes ofte af dine første indtryk. Efterfølgende indtryk vil således blive behandlet udfra din allerede eksisterende “viden” om personen.
Et eksperiment udført af Solomon Asch beskrev to personer og forsøgspersonernes opgave var efterfølgende at kommenterer de fiktive personers personlighed. Hvad synes du f.eks. om Kim og Anders?
Kim: intelligent – flittig – impulsiv – kritisk – stædig – misundelig
Anders: misundelig – stædig – kritisk – impulsiv – flittig – intelligent
De fleste vurderer Kim mere positiv end Anders, fordi betydningen af de første ord smitter af på fortolkningen af de efterfølgende. Når Kim først og fremmest er intelligent kan han umuligt være særlig misundelig. Modsat er Anders sikkert ikke særlig intelligent, når han først og fremmest er misundelig.
Og hvilken betydning har dette så i praksis? Jo, at du ofte bliver præsenteret for observationer i en helt tilfældig rækkefølge, men at rækkefølgen har stor betydning for, hvordan efterfølgende observationer fortolkes. Nogle gange kan det være så grelt at information sidst i strømmen helt udelades.
Tak fordi du læste med!